Behandling af mistrivsel hos børn

Trivsel er et diffust begreb, som er meget individuelt fra barn til barn. Det kan derfor være svært på forhånd at sige, hvad det kræver for at forbedre et barns trivsel. 

Første skridt – Fokus på at skabe tryghed

Første skridt når jeg har samtaler med børn, er at få skabt en god relation, hvor barnet kan føle sig tryg og have tillid til mig. Det er alfa/omega for at overhovedet bliver muligt at arbejde med at skabe større trivsel. At være til psykolog skal ikke være forbundet med at skulle præstere eller give en følelse af, at der er rigtige og forkerte svar.

Børnesamtaler kræver ekstra opmærksomhed af mig som behandler, da børn ofte er meget hurtige til at aflæse hvad andre forventer eller hvad en bestemt situation kræver af dem. Børn kan derfor være gode til at svare det de tror den voksne vil høre. I et samtaleforløb med et barn, vil jeg derfor ofte bruge ekstrameget tid på at skabe en fortrolig og tryg relation, hvor barnet oplever, at der ikke forventes bestemte svar, at barnet ikke skal tage hensyn til mig eller andre og at der dermed er plads til at barnet kan være ærlig om sine tanker og følelser. 

Dette gør jeg blandt andet ved at understrege i starten af et samtaleforløb med børn – og undervejs –at det er helt okay at sige mig imod (faktisk påskønnet), at her er ingen forkerte svar, at det er helt fint at svare ”det ved jeg ikke” eller sige ”det har jeg ikke lyst til at tale om” osv.

At skabe tryghed kan også indebære, at jeg bruger mere tid på at spørge ind til mere ”ufarlige” emner, såsom barnets interesser og præferencer, særligt i starten da mange børn ikke bare er klar til at åbne for det, der er svært, med det samme. 

Andet skridt – Fokus på at finde løsninger

Når det er på plads og der er skabt et rart og trygt rum for barnet, handler samtalerne om at komme til bunds i årsagerne til mistrivslen, hvis dette ikke er klart på forhånd. Derfra arbejder vi videre med årsagerne (se evt. under nogle af de andre behandlingskategorier for mere specifikke eksempler på behandling). 

Samtalerne tilpasses selvfølgelig barnets alder og evner for selvrefleksion, dette gælder også i nogle tilfælde samtalernes længde. På grund af børns gradvise udvikling af kognitive færdigheder vil der i samtaler med mindre børn være mere fokus adfærdsterapeutiske tiltag og teknikker, mens der i samtaleforløb med større børn generelt vil være en mere jævn fordeling mellem kognitive/mentale og adfærdsterapeutiske interventioner og teknikker.

Forældreinddragelse er vigtig

I et samtaleforløb med et barn, giver det ofte mening at den ene eller begge forældre inddrages i behandlingen. Inddragelse kan både være hvor mor eller far er med hver gang eller hvor barnet har individuelle samtaler som indimellem kombineres med samtaler hvor mor og/eller far deltager.

Der kan være gode grunde til, at forældre af og til deltager i et samtaleforløb. Forskning peger blandt andet på en større effekt af terapiforløbet, når dette gøres.

Ved fællessamtaler, hvor forældre og barn deltager sammen, har jeg en særlig rolle i at sørge for, at der bliver passet på barnet i forhold til det, der bliver sagt og delt i rummet. Her er mit job så vidt muligt at sikre, at barnets grænser – i alles iver efter at hjælpe – ikke bliver overskredet; at der ikke bliver delt oplysninger om barnet, som det ikke er klar til eller har lyst til at dele (med mig) eller at barnets udfordringer ikke bliver beskrevet på en måde, der er med til at skabe en negativ selvopfattelse hos barnet. 

I nogle tilfælde kan det også være hjælpsomt at starte et behandlingsforløb med en forældresamtale, hvor du, som forælder, kan sætte mig ind i tingene og tale mere frit om de udfordringer, du oplever, uden at skulle tilpasse det til ”børne-ører”. Læs mere om mulighederne for forældrerådgivning her. 

Læs mere om behandling i forhold til depression, angst, stress eller andre specifikke behandlingsområder her.