Gående terapi
Mere og mere forskning bekræfter naturens lindrende virkning på psyken. At være i naturen kan få kroppen til at falde ned og nulstille nervesystemet, som er på overarbejde ved eksempelvis stress, angst og depression. Samtalen kan for nogle også flyde bedre, når tankerne, sammen med fødderne, kan vandre, mens man går side om side og har frit udsyn, i stedet for at sidde ansigt til ansigt i et samtalerum.
Jeg tilbyder terapeutiske psykologsamtaler, hvor vi arbejder med de udfordringer, der er, mens vi går stille og roligt i den smukke nordsjællandske natur. Vi mødes ved klinikken eller et sted i Lyngby og omegn og går sammen derfra.
Gavnlige effekter ved gående terapi
Shinrin-yoku – der betyder ”at bade sig i skovens atmosfære” eller bare skovbadning – har været et kendt fænomen i Japan i mange, mange år og de positive effekter er det er veldokumenterede gennem forskningen. Det handler ikke om motion eller om at vandre eller løbe, men om at optage skoven gennem sanserne, at være i naturen og komme i kontakt med den ved at se, høre, smage, lugte og mærke den.
Selv korte ophold i naturen kan påvirke helbredet positivt og være med til at:
Sænke blodtrykket
Nedbringe stress
Gavne hjerte-kar-systemet og stofskiftet
Få blodsukkeret til at falde
Forbedre koncentrationsevnen og hukommelsen
Lette depression
Øge smertetærsklen
Give mere energi
Gavne søvn ved både at øge mængden og kvaliteten
Styrke immunforsvaret
Øge mængden af de proteiner, der modarbejder kræft
Hjælpe med vægttab
Kontakt / Book tid
OBS: Hvis du har følsomme oplysninger bedes du skrive direkte på mail: kontakt@lyngbypsykologen.dk