Lavt selvværd, Perfektionisme & Selvkritik
De fleste af os kender til, at en kritisk stemme dukker op af og til og får os til ikke at føle os gode nok, tvivle på os selv eller blive bange for at fejle. Men når den kritiske stemme får alt for meget plads, kan den føre til lavt selvværd og/eller perfektionisme, og begge dele kan blive meget hæmmende for vores liv og hverdag. Det er svært at kaste sig ud i noget, når man har en ”djævel” siddende på skulderen, som konstant fortæller én, at man ikke dur til noget, helt sikkert kommer til at fejle, at andre tænker dårligt om en, at det man gør, aldrig er godt nok osv. osv.
Hvis du oplever, at den kritiske stemme eller perfektionismen har taget overhånd og fylder alt for meget i dit liv eller af andre årsager oplever et lavt selvværd, kan det give god mening med et samtaleforløb, der fokuserer på dette.
Lavt selvværd symptomer
Der findes ingen diagnostiske kriterier for lavt selvværd, men nogle af de ting, mange af dem jeg taler med typisk kæmper med, er:
Negative tanker om sig selv
Høje krav til sig selv
Følelse af ikke at være god nok, dygtig nok, smuk nok, værdig nok
Hyppig følelse af tristhed og modløshed
Generel følelse af at være dårligere end andre
Konstant selvvurdering
Læs mere her:
Kontakt / Book tid
OBS: Hvis du har følsomme oplysninger bedes du skrive direkte på mail: kontakt@lyngbypsykologen.dk