Om mig

Autoriseret psykolog Karoline Debois

Jeg er 39 år og har over ti års samtaleerfaring indenfor en bred vifte af problemstillinger. Jeg blev autoriseret af Psykolognævnet i 2015. Derudover har jeg blandt andet en 2-årig specialistuddannelse i narrativ og systemisk terapi og efteruddannelse i eksistentiel og fænomenologisk terapi.



SAMTALERNE SKAL VÆRE HJÆLPSOMME FOR DIG

Jeg har efteruddannelser i narrativ, systemisk og eksistentiel terapi og arbejder derudover også kognitivt og med neuropsykologiske elementer. Jeg er optaget af, at anvende metoder, der har dokumenteret effekt og hviler på et videnskabeligt grundlag. Når det er sagt, er det først og fremmest vigtigt for mig, at samtalerne er hjælpsomme for dem, jeg taler med. Måden, jeg arbejder på i en samtale, afhænger altid af problemstillingen og personen, jeg taler med, og jeg lægger vægt på løbende at tjekke, om vi arbejder med tingene på en hjælpsom måde, eller om vi skal skifte spor.

Erfaring

Udover at have arbejdet i privat praksis gennem flere år har jeg arbejdet på Ingrid Jespersens Gymnasieskole og i Studenterrådgivningens afdeling for studerende med diagnoser. Før det var jeg i Arbejdsmiljø København, hvor jeg havde samtaler med medarbejdere og ydede ledersparring. Jeg har også, som psykolog i Alkohol- og Stofrådgivningen i Halsnæs Kommune, arbejdet med borgere med misbrug og deres pårørende samt superviseret støttepersoner i socialpsykiatrien. Min psykologkarriere startede jeg som praksiskandidat hos Maria Lykke i Narrativ Praksis på Frederiksberg.

Uddannelse

  • I gang med specialistuddannelse i klinisk psykologi og psykoterapi under Dansk Psykolog Forening
  • Feedback Informed Treatment efteruddannelse modul 1-4, ved Scott D. Miller & Susanne Bargmann (2018)
  • Kursus om behandling af stressramte baseret på ny forskning og bedste metoder v. Pernille Rasmussen (2016)
  • Efteruddannelse i eksistentiel og fænomenologisk psykoterapi v. Vibe Strøier (2016)
  • Kursus om familieterapi, teori og intervention del 1 & 2 (2015)
  • Autoriseret (cand.psych.aut) af Psykolognævnet, Socialministeriet (2015)
  • 2-årig specialistuddannelse i narrativ og systemisk psykoterapi v. Helene Grau & Maria Lykke, Narrativ Praksis (2013-2014)
  • Supervisoruddannelse for psykologer del 1 & 2 v. Vibe Strøier & Art Fisher (2012)
  • Psykolog (cand.psych.) fra Københavns Universitet (2012)
  • Kursus i narrative ideer til konsulentarbejde i organisationer v. Jill Freedman (2011)
  • Kursus i sorg-, krise- og belastningsreaktioner i et narrativt perspektiv v. Helene Grau (2011)
  • Bachelor i psykologi fra Københavns Universitet (2010)
  • Bachelor of arts, psykologi fra Roskilde Universitetscenter (2007)

___________________________________________________________________________________
Lyngbypsykologen – Autoriseret psykolog Karoline Debois

Kontakt
+45 93 10 38 88
kontakt@lyngbypsykologen.dk

Klinikadresse
Chr. X’s Allé 89, stuen
2800 Kongens Lyngby